Mock

Om Mindfulness

Mindfulness øvelser kan bruges til at opnå en højere livskvalitet, f.eks. ved at give øget indre ro, reducere stress, øge koncentrationen og effektiviteten i hverdagen, give større selvindsigt, samt skabe bevidsthed om egne tankestrømme. Mindfulness benyttes i dag af både raske og sygemeldte, af mennesker med få og mange ressourcer, og er således relevant for alle uanset baggrund og livssituation. Mindfulness kan kort beskrives som bevidst nærvær – det vil sige den form for tilstedeværelse, der kommer af at være opmærksom på det, der er i nuet, uden at bedømme eller vurdere.

Når man træner Mindfulness, lærer man, at integrere det i eget liv, med udgangspunkt i egne erfaringer, således at det bedst muligt integreres i hverdagen. Mindfulness skal øves og trænes, og dette indgår som et væsentligt element i undervisningen. Accept er et nøglebegreb i mindfulness, at øve sig i at acceptere, der hvor man er.

Når man har accepteret sit ståsted er der et større overskud til at tænke fremad – både i privatlivet og i arbejdslivet, og man opnår en større psykisk robusthed. Der opnås redskaber til at håndtere stress, angst og depression, ligeledes styrker det evnen til at indgå i relationer og rumme andre personer.

Rent biokemisk påvirker den mindfulde meditation hele vores system. Når vi mediterer, øger vi kroppens udskillelse af oxytocin – et antistresshormon – samt stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til stresshormonerne adrenalin og kortisol, giver en følelse af indre ro og tilfredshed (Lyubomirsky 07, Daverne, 08).
Ifølge den amerikanske hjerneforsker Dr. Richard Davidson skaber træning af mindfulness følgende positive forandringer i hjernen:

1. Du bliver gladere: Aktiviteten i højre pandelap (styrer følelser som irritation, vrede, angst, depression og afsky) forskydes over i venstre pandelap (styrer følelser som entusiasme, nysgerrighed, glæde og lykke). Det betyder, at du generelt bliver et gladere menneske.
2. Tykkere hjernebark: Din hjernebark bliver tykkere i de områder, der styrer opmærksomhed, avanceret tænkning og planlægning.
3. Hjernen samarbejder: Samarbejdet mellem dine to hjernehalvdele bliver bedre.
4. Nye hjerneceller: Du danner nye hjerneceller, så din samlede kapacitet bliver større.
5. Hullerne lappes: De huller, som stresshormonet kortisom laver i hippocampus ved langtidsstress lapper sig selv.